Hvad koster en hjemmeside?
Din digitale tilstedeværelse
Hjemmesiden er din visuelle identitet
Du har besluttet dig for at øge din digitale synlighed med et professionelt website, men hvad koster en hjemmeside?
Det kommer meget an på hvad hjemmesiden er værd for den enkelte. Nogle mener ikke den er meget værd, den skal bare være der. Andre mener den er meget værd, og at en professionel hjemmeside styrker brand og salg af ens produkter. Altså er det kedelige svar: “Hvad koster en hjemmeside” afhænger fuldkommen af, hvad du skal bruge.
Ingen hjemmeside er gratis, men kan du lave det meste selv, behøver det ikke være en dyr affære. Men før du beslutter dig for om du vil kaste dig ud i gør-det-selv projektet eller om du skal have hjælp til dele eller hele processen, skal du først finde ud af hvilken hvilken type hjemmeside du skal have – altså hvad er dine ønsker og behov?
Herefter skal du afgøre hvor meget eller lidt du selv vil lave (hvilket måske også afhænger af budget). Vil du lave det hele selv, ønsker du at få leveret en komplet funktionsdygtig skræddersyet hjemmeside færdig og klar, eller er det en kombination af de to?
Hvad skal du have styr på inden du går i gang?
Uanset hvad skal du (evt. i samarbejde med din leverandør) overveje følgende tre ting:
1. Webhotel
For at du kan få din hjemmeside online skal du have et webhotel, hvorpå din hjemmeside-filer skal ligge således at andre på nettet kan se dem. At have et webhotel er ikke gratis, men det er bestemt heller ikke noget der koster en bondegård. Nogle gange er det værd at undersøge, om din fastnettelefonudbyder tilbyder dig et gratis webhotel – i såfald behøver du ikke købe et! Et webhotel er forbundet med et opstartsgebyr og en månedligt eller årligt gebyr.
2. Domæne:
Din hjemmeside skal også have et domæne. Domænet et din adresse på internettet, altså det sted, hvor folk kan besøge dig og din hjemmeside – altså fx www.mitdomæne.dk. Ofte kan du med fordel købe et domæne samtidig med at du køber webhotel.
3. CMS (Content Management System)
Et CMS er et webprogram, som kører på en webserver. Det bruges til at udgive og styre virksomhedens hjemmeside med. Dette er fx ens tekster, billeder, menu, nyhedsbreve, nyheder, SEO og video. Det hele styres fra en standard internetbrowser, hvor som helst fra i verden. Tekster styres i en online teksteditor, på samme måde som man skriver i Word.Der findes rigtig mange CMS-systemer, men enkelte er markant bedre end andre ift. fleksibilitet og derved hvilke forskellige hjemmesider det egner sig til.
Der er mange fordele ved at bruge et CMS til sin hjemmeside:
- Én eller flere kan redigere indholdet via et grafisk interface fra et vilkårligt sted ved hjælp af en almindelig internetbrowser
- Man behøver ikke at have programmeringserfaring, da indholdet er adskilt fra præsentationen.
- Du fremtidssikrer din webløsning. Design og placering af indhold kan blot justeres for at få en ny hjemmeside.
- Automatiseret kvalitetssikring, der sikrer ensartet flotte sider samt gør det lettere at blive fundet via søgemaskiner.
- Systemet kan tilpasses til præcis jeres behov, og det kan skaleres og funktionalitetsudvides i takt med jeres virksomhed og behov.
- Alt data gemmes i en database, hvorved man let kan søge i det samt tage backups.
- Mindre eller intet behov for support, når hjemmesiden er sat op.
… Så skal du i gang med alt det sjove
Når der er styr på de tre ovenstående punkter, kan du begynde at tænke på design, tekst, søgemaskineoptimering (SEO) , funktionalitet, backup og sikkerhed samt integration med web analytics.
Mangler du prisen på noget?