Hvad koster cigaretter?

Hvad koster cigaretter?

I Danmark koster en pakke cigaretter ca. 40-45 kr., og er således en del dyrere end gennemsnitsprisen på det europæiske marked. De mange lande i Europa med stor diversitet i den økonomiske status, giver en stor forskel mellem den dyreste og billigste pakke cigaretter. I “bunden” ligger mange østeuropæiske lande som Hviderusland, Moldova og Kazakhstan, hvor en pakke cigaretter koster under 10 kr., mens cigaretpakkerne i vesteuropæiske lande som Irland og Norge koster ti gange så meget.

Cigaretpriser fra hele verden

Med hjælp fra websitet cigaretprices.net har vi herunder samlet cigaretpriser fra hele verden. På verdens største kontinent Asien er der ikke så stor forskel på priserne på trods af de mange lange. De fleste cigaretpakker i Asien er billige – nogle enkelte undtagelser som stikker ud er Brunei, Turkmenistan og Singapore.

I Nordamerika og særdeleshed USA oplever man den største prisforskel. Du kan spare 8 dollars (ca. 55 kr.) hvis du rejser fra New York til South Carolina for at købe dine cigaretter. I Canada er cigaretterne dyre mens de omvendt er billige i Mexico, Centralamerika og Caribien.

I Sydamerika er priserne på cigaretter generelt lave. Nogle enkelte lande som har en del højere priser er Falklandsøerne, Argentina og Bolivia.

Oceania er helt klart den dyreste del af verden, når det kommer til priser på cigaretter. Dette skyldes sansynligvis isolererede øer med sundhedsorienterede regeringer og strenge toldregler.

Ikke overraskende er Afrika et billigt kontinent for rygere. I lande som Zimbabwe og Senegal er det nærmest gratis at ryge… Den eneste store undtagelse er Seychellerne. Dette skyldes igen øens isolerede natur samt strenge toldregler. Og så selvfølgelig rige turister.

Er cigaretter farlige?

Tobaksrøg indeholder mere end 4.000 kemiske stoffer, hvoraf mange er giftige eller mutagene, 50 af stofferne er kræftfremkaldende. Enkelte stoffer såsom radon og Polonium-210 er radioaktive. I tobaksrøgen forefindes foruden radon og polonium bl.a. en række tvivlsomme stoffer som benzen, blåsyre, formaldehyd, kultilte, nikotin, tjære, DDT og acetone. Mængden af førnævnte stoffer kan variere meget fra det ene cigaretmærke til det andet. Det gælder især for tjære- og nikotinindholdet.

Tobaksforbrug og især cigaretrygning er én af de største årsager til dødsfald i Danmark. Rygning under svangerskabet medfører risiko for uønsket abort og undervægtige nyfødte. Rygning forøger sandsynligheden for hjertestop og en række kræftsygdomme. Den fremskynder også ældningsprocesserne og kan fremkalde for tidlig alderdom.

Rygning øger stofskiftet og kan på den måde nedsætte rygerens vægt en smule. Nikotin er en effektiv sultdæmper, og tidligere rygere udvikler ofte spisevaner med junk food, når de forsøger at mætte tobakshungeren med småspisning. Man ser ofte at folk som stopper med at ryge, forøger deres vægt.

Cigaretrygning er en af de største årsager til lungekræft, som desuden er én af de mest almindelige dødsårsager blandt rygere. Visse andre lungeproblemer, f.eks. lungeemfysem, henføres også til cigaretrygning. Tobaksindustrien prøvede i mange år at benægte, at der er en sammenhæng, og man modsatte sig medicinsk forskning, som forsøgte at bevise den.

Rygestop – skal du være røgfri?

Dit rygestop behøver ikke være længere væk end et telefonopkald. Kontakt Stoplinien på 80 31 31 31.

Det kan være svært at bryde faste vaner. Et rygestop er ikke noget, man klarer fra den ene dag til den anden. Det er en proces, man skal igennem. Og nogle gange må man prøve flere gange, før det lykkes.

1. Kom i gang: Første fase er forberedelsesfasen, hvor du overvejer om, du vil være røgfri. Der er måske noget, der gør, at du har lyst til at blive ved med at ryge og andre ting der gør, at du har lyst til at blive røgfri. Du er måske begyndt at forberede, hvordan du vil gøre det og du undersøger, hvor du kan få hjælp.
2. Røgfri: Anden fase er handlingsfasen, hvor du er i gang med dit rygestop. Du har måske bestemt dig for en stopdag og du har fundet ud af hvilke hjælpemidler, du vil bruge.
3. Hold fast: Tredje fase er fastholdelsesfasen, hvor du skal holde fast i din beslutning. Du har en plan for hvordan du vil gøre, når du får abstinenser og er i situationer, hvor du plejer at ryge. Lykkes det at komme sikkert hertil, har du nået målet.Hvis du ikke er blevet røgfri er det en god ide at prøve igen. Du har gjort dig nogle erfaringer, som du kan bruge i dit næste forsøg. Det er en god ide at fortsætte med det samme. Du er nemlig allerede inde i en forandringsproces. Du skal nok nå målet. Nogle mennesker skal bare prøve flere gange inden det lykkes.